Januar
31. januar 2025
Første rate fra Landdistriktspuljen er netop landet på vores konto.
Derfor har vores entreprenør nu bestilt materialer til tag. Da der er leveringstid på 6-8 uger på tagplader går han derfor i gang med at lave porte m.v. Derfor vil man snart kunne se at der sker noget på ejendommen.
Der er i månedens løb renoveret (malet og gennemgået mekanik) på vores Allis Chalmers 270 og vores BM Volvo 400 Buster, der ses på billedet til venstre. Flere andre køretøjer er også blevet gennemgået så de alle fremstår køreklare.
Kurt Mortensen venligst foræret museet hans BM Volvo 500, der er i super fin og køreklar stand. En stor tak for det.
Projektet med nyt gulv i hallen løber op i ca. 135.000, hvoraf vi allerede har fået tilsagn fra Nordea Fonden på 50.000 kr. mod at vi selv skaffer det resterende beløb.
Vi fortsætter derfor med at søge om de manglende 85.000 kr. så dette projekt også kan realiseres. Dog sættes projektet først i gang når det store “tagprojekt” er helt færdiggjort og når den fulde finansiering er på plads.
12. februar 2025
Så er der sket lidt på ejendommen.
Martin “trædrejer” har fundet en stor egeplanke og brugt tid på at få lavet et flot skilt med navnet “Museumdgaarden”.
Det store renoveringsprojekt er så småt gået igang. Niels Gliese har stået for fjernelse af betongulv og lidt jord i portrummet. Det er nødvendigt for at der er plads til at lifte og andet materiel kan komme gennem porten og ind på gårdpladsen for at renovere tag m.v.
Når renoveringen er færdig er det planen at portrum og gårdsplads reetableres med flot belægning.
20. februar 2025
Nogle gange bliver man glædeligt overrasket.
Vi var stillet en leveringstid på 6-8 uger i udsigt på tagpladerne – dvs. omkring 1. april.
De landede allerede i dag den 20. februar (endda på formandens fødselsdag).
Sikken en fødselsdagsgave!
- Tagplader og rygning
- Tømmer til taget
25. februar 2025
Det skal være skidt før det bliver godt siges det. I går gravede Niels Gliese det sidste af portrummets belægning fri så lifte og andet meteriel til arbejdet kan komme ind i gården. Det ser lidt voldsom ud, men skal nok blive retableret og fint med tiden.
Der blev også leveret trævarer til taget – så indenfor et par uger fjernes det gamle stråtag. Vi har planlagt opstart på nedtagning den 15. marts.
Det er et stort arbejde og der er hårdt brug for flere hænder til dette projekt.
Så har du tid og lyst så tag en snak med Martin eller Villy på museet eller på Martins mobil: 31339107. Al hjælp er velkomment.
Vi har også behov for mange flere medlemmer af foreningen – så hold dig endelig ikke tilbage.
15. marts 2025
Så skulle vi igang med projekt “nyt tag”.
Til den opgave havde vi bedt om hjælp ved opslag på Facebook og hjemmesiden. Tænk jer ikke mindre end 26 hjælpere havde meldt sig på banen – nogle med forplejning andre med maskiner og alle med et utroligt gå på mod.
Som lovet startede dagen med kaffe og brød og herefter gik det ellers løs. Til frokost var mere end halvdelen af det gamle stråtag nede, kørt væk og brændt. Herefter var det tid til en velfortjent frokostpause. Da den var veloverstået gik alle i gang igen og lige omkring klokken 15 var alt stråtag fjernet og skaffet af vejen.
Vejret var fantastisk og arbejdsdagen forløb helt uden nogen skader eller lignende – så det er rigtig godt gået. Pauserne undervejs forløb også rigtig godt:-)
Man kan kun blive imponeret over hjælpsomheden og fællesskabet på Fejø når man kan gennemføre et sådant projekt med deltagelse af en sådan flok.
SÅ TUSINDE TAK TIL JER ALLE FOR EN STOR INDSATS.
Nu er det hele klar til at SkouPro går i gang med at få lagt det nye tag – det bliver bare så godt.
26. marts 2025
Så er der gang i byggeriet. Portrummet er delvist retableret med nyt grus så det er farbart indtil den endelige belægning kommer på plads.
SkouPro er også godt i gang med tagbeklædningen – det går stærkt og snart er ejendommen vandtæt igen.
Det bliver bare så godt:-)
4. april 2025
Vejret viser sig fra sin venlige side så der er god fremdrift med udskiftningen af taget.
Andy fra SkouPro arbejder hårdt og den bærende konstruktion er blevet rettet op så der nu er klar til tagplader på den indvendige side af vestlængen.
Men først er det weekend:-)
10. april 2025
Så er det lige før at taget på syd og vestlængen er klar.
De 2 skorstenspiber måtte også lade livet, da de ikke længere skal anvendes. Heldigvis kunne en god ven, Niels Skaaning, med kran klare at tage det meste af piberne ned, da han alligevel var på øen for at hente jern og metalskrot. En stor hjælp – så tak for det.
God påske til alle, hvis vi ikke ses inden da.
Fortsættes…………..