Projektstatus 2022

Ejendommen som den så for nogle år siden ud før den blev helt skjult af brombærbuske.
Flere ældre billeder vil være meget velkommne så vi kan lave en endnu bedre før og nu serie.

 

==========================================================

September

13. september:
Der er fjernet en masse brombærkrat og beskåret en del træer, som har givet lidt brænde, der har kunnet afsættes til gavn for foreningen. Der er også opsamlet og fjernet en del andet materiale af metal og lignende.
Tak til Henrik Fleischer for hjælp med dronefotos.

==============================================================

25. september:

Der er fremdrift i projektet selvom overtagelse først er den 1. oktober 2022.
Der ryddes stadig op på grunden og den tidligere ejer har fået hjælp til at flytte materialer, som foreningen ikke skal overtage. Det er endnu ikke tilendebragt, men det skal nok blive klaret. Som det ses, er der også kommet lidt endnu ikke restaurerede køretøjer til.

==========================================================

26. september: 
Det går nogle gange hårdt for sig når Fejø tekniske Museum leverer brænde til hungrende aftagere på øen. Villys gamle vogn smed hele bagtøjet på vej til en kunde så vi måtte trække vognen til side og læsse brændet over på en anden trailer. Brændet blev dog hurtigt leveret til kunden, men om vognen kan reddes – hvem ved – alt kan lade sig gøre på Fejø.

===============================================================

Oktober

10. oktober:
Der arbejdes løbende på stedet og haven åbnes mere og mere op ved hjælp af køreklare veterantraktorer. Når man kan sælge brændet fra de fældede træer bliver det lidt sjovere. Der er også kommet lidt flere restaurerede traktoer til siden sidst.

===============================================================

20. oktober:
Så har Villy Mortensen malet de 2 gavltrekanter svenskrøde – og Martin Bo Jensen har hjulpet med at få flagstangen rejst.

===============================================================

22. oktober:
Nu med røde gavle – og SKILT

===============================================================

November

2. november:
Maling af facaden er afsluttet og Kurt er i gang med at ordne sokkel, kalke og strege sokkel og bindingværk op. Villy er i gang med at male enden på laden og isætte vinduer så der kan komme godt med lys ind i hallen.

===============================================================

9. november:
Der er godt gang i arbejdet.
Soklen er blevet muret op – når den er tør bliver den sort sammen med bindingsværket på den højre gavl. Siden af laden har nu fået isat 4 vinduer og mangler 4 tilsvarende i den højre side. Porten er pillet ned og skilt ad, idet brædderne lige kan lukke hullet når sokkelstykket er muret op. I den lukkede gård er oprydning og bortkørsel i gang
Den kommende weekend er det planen at trærødder skal graves op og køres bort, hvorefter arealet udenom ejendommen skal planeres ud.

===============================================================

12. november:
Alle trærødderne er nu taget op og kvaset er samlet i bunker – alt bliver kørt væk på mandag, hvorefter der forestår planering og finbehandling af jorden omkring gården.
Vinduer er sat i gavlen på laden, hvor porten også er blevet lukket (sokkel mures op på mandag). Villy har stadig fuld knald på maling af laden, mens Kurt og flere hjælpere rydder op indendørs.
Vi skylder en meget stor tak til de, der hjælper til med diverse maskiner og lift, som alle er et must for at vi kan komme i mål. Ingen nævnt ingen glemt.

===============================================================

12. november – Dronefotos før og efter:
Henrik Fleischer har været forbi igen med dronen. Det er tydeligt at se hvad er er sket på de 2 måneder siden han var forbi sidst den 10. september 2022.

 

===============================================================

14. november:

Langt om længe er vi kommet til at der skal køres grene og rødder væk og grunden planeres.

===============================================================

25. november:
Lidt indvendige billeder fra før og efter tømning:

===============================================================

December

01. december:
Placering af stillads og montering af det første vindue i gavlen.

===============================================================

7. december:
Så kom de 3 vinduer på plads – det pynter – solbænkene ordnes når vejret tillader det.

Tak til Michael Grue, som har doneret stellet til en vogn til Fejø Tekniske Museum. Den er straks blevet sat i køreklar stand med nyt lad med hjælp fra FTM´s friske hjælpere.

===============================================================

Status på projektet opdateres løbende……….. se projektstatus for 2023